De første dage med en iPhone 6

Jeg har længe gået med tanken om at skifte den gamle smartphone ud med en ny. Og valget er altså faldet på den nye iPhone 6. Jeg ved godt, at der er mange, der skriger op om størrelsen, prisen og meget andet. Men der må jeg bare sige, at det er noget af det lækreste elektronik, jeg nogensinde har haft i hænderne. Jeg vil godt give de fleste ret i, at den er dyr. Men eftersom det er den genstand, jeg bruger allermest i hverdagen – hvorfor skulle jeg så ikke bruge mange penge på den?

Jeg har nu haft min iPhone 6 i et par dage, og jeg er ovenud lykkelig for den. Jeg har godt nok også skiftet en gammel Samsung ud med denne iPhone – så der er noget af en opgradering, skulle jeg hilse at sige. Det er fantastisk, hvor hurtig og lækker den nye iPhone 6 er.

En af de features jeg er gladest ved, er faktisk kommet som lidt af en overraskelse for mig selv. Det er nemlig kameraet, der virkelig bidrager med noget unikt til denne iPhone. Du får et super lækkert kamera, men hvad der er endnu federe er, at du kan optage i slow motion. Det er simpelthen så fantastisk, og et godt eksempel på, hvorledes Apple har kælet for detaljerne.

Jeg passer godt på den

Jeg har tradition for at ødelægge mange ting – nogle kalder mig for en klodsmajor. Men jeg har fra starten besluttet, at jeg ville passe uhyggeligt godt på min iPhone 6. Det første jeg gjorde, var da også at købe et iPhone 6 cover. Det beskytter min iPhone mod brugsridser og skrammer, så den ser pæn og ny ud i længere tid. Et cover til iPhone 6 er billigt, og så kan det været ret så diskret. Jeg er nemlig ikke interesseret i covers, der er meget synlige eller farvestrålende.

Udover coveret til min iPhone, så har jeg også investeret i skærmbeskyttelse. Det er jo oftest skærmen, der går i stykker – så jeg tænker, at de penge jeg har brugt på beskyttelsesfilm er godt givet ud.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *