Hvad er dit rådighedsbeløb?

Når en bank skal undersøge din økonomi, så vil de altid kigge på dit rådighedsbeløb. Dit rådighedsbeløb er det beløb, du har i hænderne hver måned, når alle faste udgifter er betalt. Det vil altså sige det beløb, du har i hånden, når du har betalt skat, varme, el, vand, forsikring, husleje og alt den slags. Grunden til at banken kigger på netop dette er, at det er det mest relevante for, hvor sikkert det er, at du kan betale tilbage igen. Du kan sagtens have en høj indkomst, men et meget lavt rådighedsbeløb, fordi du bruger rigtig mange penge hver måned på en dyre ting på afbetaling. Det vil altså sige, at banken ikke bare kigger på, hvor meget du tjener, når de skal finde ud af, om de vil låne dig penge og udregne en rente – de kigger også på, hvor meget du bruger.

Dette vil naturligvis være en stor ulempe for nogle, hvis de har problemer med at holde på deres penge, og kommer til at smide afbetaling på alt muligt, som de egentlig ikke har brug for. Samtidig kan det dog også være en kæmpe fordel for nogle mennesker. Det kunne f.eks. være, at du ikke tjener særlig mange penge hver måned og gerne vil låne en masse penge til en købe et hus.

Så tror du nok, at du har et kæmpe problem, fordi du ikke tjener så meget, og derfor nok vil få en enormt høj rente. Her har du dog fordelen, at dit rådighedsbeløb stadig kan være større en folk med kæmpe store indkomster, hvis bare du er en sparsommelig type.

I bund og grund kan banken jo også være ligeglad med, hvor mange penge du tjener hver måned. Det er fuldstændig irrelevant, hvis du alligevel bruger dem alle sammen, før de når at se dagens lys. Det vil naturligvis være de ”frie” penge, altså rådighedsbeløbet, som banken synes er relevant.

De penge du har til overs hver måned, kan du jo bruge på at betale af på din gæld, og det er kun det, som banken er interesseret i at vide – hvor meget du kan betale af på din gæld. Om du så tjener en million kroner om året eller 200.000 kroner om året kan jo på sin vis være lige meget, kan du ikke kan betale af på din gæld med penge, som du bruger på noget andet.

One thought on “Hvad er dit rådighedsbeløb?”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *