Undgå de typiske investeringsfejl: spred risikoen og undlad at stole på egne evner.
Private investorer begår ofte den fejl, at risikoen ikke bliver spredt godt nok, og de stoler alt for ofte på egne evner. Det giver unødig risiko og gør dit investeringsafkast mindre end nødvendigt.
Fejl nummer seks – du spreder ikke risikoen nok
Det kan godt være svært at danne sig et indtryk af, om man har spredt risikoen fornuftigt. I diagrammet kan du se, hvordan en typisk familieøkonomi kan se ud. Der er et hus til en værdi af tre millioner kroner, et sommerhus til en million og halvanden million på pensionen, der er placeret ligeligt mellem aktier og obligationer.
Først og fremmest er det pointen, at familien her har over 70 procent af deres formue placeret i ejendom. Det er i sig selv ikke en særlig god måde at investere på, fordi risikoen er centreret om udviklingen i ejendomspriserne. Køb derfor kun sommerhus, fordi du er vild for at bruge det og ikke fordi, du ser det som en investering. Lej hellere og køb værdipapirer, hvis du ønsker at investere.
For investerer du i værdipapirer, udnytter du det forhold, at aktier, obligationer og ejendomme udvikler sig forskelligt prismæssigt. Tænk på at prisen på sommerhuset og huset nok følger hinanden meget tæt. Men danske huspriser og globale aktier udvikler sig formentlig mindre tæt, mens forskellige obligationer hænger endnu mindre sammen med ejendomspriserne.
Når vi er ved værdipapirerne, er det en god ide at købe aktier og obligationer fra hele verden og ikke kun holde sig til danske aktier og obligationer. Med værdipapirer fra hele verden og ikke alt for meget af formuen placeret i ejendom, udvikler din formue sig mere stabilt; risikoen bliver mindre.
Fejl nummer syv – du stoler på egne evner
I en analyse fra Nykredit fra 2008, ses det, at privatpersoner har klaret sig meget dårligt i forhold til markedsudviklingen for danske aktier i perioden 2004-2008, når de selv køber enkelte aktier. Mens et bredt indeks at danske aktier steg 77 procent fra 2004-2008, fik de private aktieinvestorer kun 6 procent i afkast!
Professor Brad M. Barber fra universitetet UC Davis har i en analyse fra 2006 ligeledes vist, hvordan private investorer fra Taiwan klarer sig markant dårligere end professionelle investorer. Rådet er, at du som privat investor ikke bruger tid på at finde de aktier, som du tror der giver størst afkast, for du får formentlig ikke noget ud af det – tværtimod.
Fejl nummer otte – du betaler for meget for at få forvaltet formuen
CBS Handelshøjskolen og ATP har undersøgt afkast og omkostninger på danske investeringsforeninger og konkluderede, at man ved at minimere omkostningerne øger sandsynligheden for det højeste afkast i fremtiden. Med aktier viste deres analyser, at afdelinger med de laveste omkostninger over en tiårig periode har givet 3-4 procent mere i afkast om året, end de afdelinger med de højeste omkostninger.
Langt de fleste fonde og investeringsforeninger er dyre, så der er stor chance for, at du betaler dyrt for at formuen forvaltet uden at få ekstra afkast ud af det. Fokuser på omkostningerne, og få et højere afkast.
Fejl ni – du køber efter markedet er steget
Professor Brad M. Barber har ligeledes vist med tal fra ICI Data, at investorer sætter flere penge i investeringsforeninger, når aktiemarkedet stiger. Hvis du køber når markedet stiger, går du sandsynligvis glip af afkast, fordi du kommer for sent – toget er kørt.
Fejl ti – du sælger når markedet er faldet kraftigt
Denne fejl hænger uløseligt sammen med fejlen om at købe når markedet stiger. Tal fra ICI Data viser også, at investorer sælger ud investeringsforeningerne, når markedet falder. Med andre ord sælges der groft set nær bunden og købes når toppen.
Sælger du på bunden eller når kurserne er faldet kraftigt, har du formentlig undervurderet risikoen. Det er specielt ærgerligt hvis du som pensionist ender med at have et tab på aktier, som du ikke får indhentet igen, da tabet nu kan indhentes via skattefrie gevinster.
Læs meget mere om lån uden sikkerhed på Kviklån Info Dk.
