Skæremaskiner

Vi står her i kantinen og sørger for, at personalet i virksomheden kan få noget sundt og lækkert smørrebrød. Vi har også en masse forskellige salater, og frugtbordet er altid forsynet med frisk frugt. Intet bedre end frisk frugt.
Min kollega kommer fra Syrien. Hun er flygtning. Hendes dansk er udmærket, og jeg har ikke problemer med hendes accent. Vi kommer godt ud af det med hinanden, men en gang imellem, når det skal gå stærkt, så kan hun godt blive forvirret med det danske sprog.

Lige nu står hun faktisk og bander over pålægsskæreren. Den er meget skarp, og jeg har flere gang selv skåret mig på den. Hun er meget fiks på fingrene, så hun tager gerne, tjansen med at skære pålæg. Hun bander over den ”pokkers skæremaskine”. Hvad der er galt, ved jeg ikke, men jeg har en mistanke om, at den er kørt fast, fordi hun har skåret hurtigt, og ikke har fået taget filmen, som sidder uden på kalkunen af. Hvis man ikke får fjernet det der, plastik, som kødet er pakket ind i, så kører maskinen fast.

Hvor bruges skæremaskiner

Jeg vender mig om og siger til hende, at det hedder en pålægsmaskine, ikke en skæremaskine.
Skæremaskiner er noget, man bruger til at skære papir og pap med. Hun kigger på mig med gnistrende øjne, kommer til at grine og siger, at den kalkun er pakket godt ind i plastik. Kan skæremaskiner skære i plastik?
Hun tager kalkunen væk fra maskinen, fjerner plastikken med et snuptag og skærer videre. Af en eller anden grund synes folk, at vores kalkun sandwichs er rigtigt lækre i dag.

Frokost pausen er ved at være forbi, og vi kan begynde at tage det lidt mere roligt. Vi sætter os med en kop kaffe og sludrer. Hun fortæller, at inden krigen brød ud, levede hun et godt liv. Hendes familie havde penge nok, og hun var ikke nødt til at arbejde i en kantine. Ikke at hun ikke bryder sig om det. Det er hårdt, men det er en måde at lære danskerne at kende på. Hun fortæller mig, at hun laver mange af de her forvekslinger af ord. Fx som nu mellem pålægsmaskine og skæremaskine. Hun kan også finde på at kalde en kædesav for en skæremaskine. Hun forklarer, at hun bliver rigtigt irriteret på sig selv, når hun laver den slags fejl.
Jeg fortæller hende, at det ikke gør noget. Vi forstår jo godt, hvad hun mener. Det vigtigste, når man lærer et nyt sprog, er at være lidt ligeglad med den slags fejl. Så kommer beskeden nemlig over bordet lige med det samme. Jeg forstod jo godt, at hun var irriteret over, at pålægsmaskinen ikke fungerede, som den skulle. Når man bare snakker løs, og ikke har noget imod at blive korrigeret, så kommer det med tiden. Det er da ikke nemt at lære et fremmed sprog på kun 6 måneder. Jeg synes, at hun har klaret det meget fint. Hun smiler, er glad. Vi rejser os for at klargøre til eftermiddagen. Vi skal skære hjemmebagt kage og mere frugt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *